 |
| Gerå: Klyderne er ankommet, men ingen tegn på ynglen endnu. |
En grå og regnfuld formiddag! Inden jeg kørte fra Århus tjekkede jeg vandstandsprognosen for østkysten og det passede med at jeg kunne være ved Gerå ved lavvande omkring middag. Ville tjekke vaden for vadefugle - det er snart tid for de højaktiske vadere. Der var få ankommet, men både Sandløbere, Strandhjejler, Lille Kobbersnepper og Store Præstekraver fouragerede på vaden. Ingen Kærløbere. Interessant at se, at hovedparten af de trækkende vadefugle var i overgangsdragter og kun få i sommerdragt. Flere af dem så desuden til at være i starten af deres fældning, især Sandløberne.
 |
| Sandløbere, Alm. Ryle og Stor Præstekrave. |
Var forbi Asaa lidt senere hvor der stod lidt flere vadefugle, kom en enkelt trækkende Fiskeørn og to Rørhøge. En Skovsanger kom med enkelte strofer fra havneskoven. En del rastende Sølv-, Storm- og Hættemåger. Næsten alle 2k-fugle eller fugle i ikke-pragtdragt (Hættemågerne). Samme billede blev iøvrigt set ved Gerå. Ellers ikke meget at berette fra Asaa.
Tog videre til Store Bouet Skoven for at se efter Røde Glenter på rede i den nordlige del af skoven. Kunne konstatere, at de ikke yngler der, men fandt et Ravnepar på rede. De sad og sov første gang jeg passerede dem, men anden gang var de meget årvågne overfor en stor flok Gråkrager som moppede et eller andet ikke langt fra deres rede.
Til sidst en tur igennem Bolle Enge for at se efter Pommeransfugl. Tjekkede de fleste marker, men så ingen.
 |
| Ravnepar ved rede i Store Bouet Skoven. |
 |
En tredie Ravn sad i nærheden af parret med reden.
Fløj op for at jage Gråkrager væk. |
 |
| Så er bøgen snart sprunget ud. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar