fredag den 28. marts 2014

Foråret er kommet!

...med Fiskeørn ved Dorf Møllesø i dag, så er foråret for alvor kommet i gang.

Fiskeørnen fouragerede kort tid over møllesøen, før den fløj mod nordvest.


Stor Tornskade på Fruerhøj, Storskoven

En af tre større Gedder i møllesøen

onsdag den 26. marts 2014

Når nordøsten vind kan være godt!

Det er normalt lig med kedsomhed, at stå ved Asaa en forårsdag med vind fra nordøst eller øst. Trækket presses mod vestkysten og absolut intet passerer Asaa. De dage bliver selv mågerne talt! Men så skete der noget uventet i dag. En hård kuling blæste fra nordøst fra i aftes og til middagstid i dag. Med den kom et væld af Suler, som jeg aldrig har set tidligere i de mængder herhjemme. Fra min midlertidige bolig på Koldkær Feriecenter ved Hals, kunne jeg i morges se ca. 300 Suler glide op imod vinden ude over havet, med retning nordpå. Jeg var stået sent op, da jeg ikke forventede noget af denne dag, men fik hurtigt gjort mig klar, da jeg så de mange fugle over havet. Kørte hurtigt op til Asaa og talte på 4,5 timer 2108 Suler trække nordpå. Der var forsat trækkende fugle efter jeg kørte - var sulten og godt frossen, så kørte "hjem" til Koldkær. Herfra kunne jeg se flere Suler over havet.












Asaa-Geraa.dk

Den nye hjemmeside er undervejs, men ikke klar til at gå i luften. Håber at den er færdig i løbet af efteråret. Der ligger nu en "gammel" udgave af den nye side, men en anden er på vej med andet indhold.

lørdag den 22. marts 2014

Ny hjemmeside

Som et supplement til denne blog, er jeg nu ved at oprette en hjemmeside på nettet, som vil være en "ren" Fugle ved Asaa - Gerå. Altså uden rejser mm. Det tager lidt tid før siden er helt klar, men et link vil snart blive lagt ind her. Denne blog vil forsætte, da det er en slags personlig "dagbog", hvor jeg gør hvad der passer mig mht indhold. Den nye side vil være mere struktureret med bl.a. Atlas-projektet.

Dette billede vil man ikke kunne se på den nye hjemmeside.
Her er alt tilladt så lidt landskab fra bjergene ved Franschhoek, Sydafrika!