torsdag den 19. januar 2012

Og her har de krokodiller!

For et år siden var jeg Kruger Nationalpark i Sydafrika. En fantastisk tur i et fantastisk område. Masser af fugle, godt med dyr og herligt vejr. I år overvejede jeg en ny tur til Kruger, men valgte heldigt nok at arrangere en tur til Cambodia i stedet. Hvorfor det er heldigt, ses i denne youtube video fra Kruger:
Kruger Floods

En stor del af parken er ufremkommelig pga oversvømmelserne og dele af parken er lukket. På facebook kan man se mere om oversvømmelserne Facebook og på Sanparks hjemmeside: Sanparks

Jeg oplevede også oversvømmelser i Sydafrika sidste år, men det var i den nord-vestlige del af landet. Fotoet til højre er taget ved Oranje-floden nær Upington. Vejen over floden var lukket for trafik, men det forhindrede ikke folk i at krydse den sammenstyrtede bro!


I kruger var der derimod moderat med vand, hvilket kan ses af billedet nedenunder til højre. En enkelt Impala vandrer over den udtørrede flodseng oveni sporene af elefanter, bøfler, bavianer mfl.

søndag den 15. januar 2012

Observationer 15. januar 2012

Asaa - Skarv 1, Knopsvane 4, Pibesvane 30, Sangsvane 545, Canadagås 285, Gravand 7, Gråand 70, Ederfugl 160, Sortand 700, Hvinand 19, Toppet Skallesluger 1, Musvåge 1, Strandskade 24, Isl. Rødben 9, Alk 1, Blåmejse 2, Musvit 2, Husskade 2, Råge 14, Gråkrage 40, Snespurv 1,

Kommentarer: Et nyt år kom endelig igang med obs. ved østkysten. Mål for det nye år er at koncentrere optællingerne om de vigtigste perioder og i mindre grad obse "udenfor" sæsonen. Stensnæs vil jeg forsøge at besøge mere end tidligere, og så vil jeg have et godt øje til landtrækket i år - dvs flere obs.dage fra bl.a. Store Bovet Skoven.
Denne dag viste mange svaner og gæs på vaden mellem Asaa og Gerå. Det er mange Sangsvaner for vadearealet - større flokke vælger oftere stubmarker og vintersæd frem for den våde side af kysten.