onsdag den 26. marts 2014

Når nordøsten vind kan være godt!

Det er normalt lig med kedsomhed, at stå ved Asaa en forårsdag med vind fra nordøst eller øst. Trækket presses mod vestkysten og absolut intet passerer Asaa. De dage bliver selv mågerne talt! Men så skete der noget uventet i dag. En hård kuling blæste fra nordøst fra i aftes og til middagstid i dag. Med den kom et væld af Suler, som jeg aldrig har set tidligere i de mængder herhjemme. Fra min midlertidige bolig på Koldkær Feriecenter ved Hals, kunne jeg i morges se ca. 300 Suler glide op imod vinden ude over havet, med retning nordpå. Jeg var stået sent op, da jeg ikke forventede noget af denne dag, men fik hurtigt gjort mig klar, da jeg så de mange fugle over havet. Kørte hurtigt op til Asaa og talte på 4,5 timer 2108 Suler trække nordpå. Der var forsat trækkende fugle efter jeg kørte - var sulten og godt frossen, så kørte "hjem" til Koldkær. Herfra kunne jeg se flere Suler over havet.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar