søndag den 12. januar 2014

Midvinter optælling af vandfugle

Denne weekend bliver der talt vandfugle over hele Europa, og jeg valgte at deltage ved at tælle op ved Gerå. Væsentlig færre Canadagæs og Sangsvaner end i starten af december, men stadig pænt mange. Snakkede med færgemanden på Hals-Egense under overfarten til Hals, og han havde bemærket de mange gæs og svaner, når han kørte på arbejde om morgenen fra Sæby, hvor han boede. De fløj fra overnatningen og ind over Østkystvejen. Vi fik også en snak om de mange Ederfugle, som ligger i Limfjorden lige nu. Han havde ikke set Kongeederfuglen i år, men der er stadig en mulighed for den dukker op. 
Overnatningstrækket foregik senere end de seneste gange for Canadagæssenes vedkommende. Måske var det nødvendigt for dem at blive længere på fourageringspladserne, med den kulde som i dag er kommet ned over Vendsyssel. 

Her er lidt flere fotos af bl.a. overnatstrækkende Canadagæs og Sangsvaner - set på lidt andre måder...











Ingen kommentarer:

Send en kommentar