torsdag den 11. april 2013

Kongen af Ederfuglene

Kongeederfuglen udfor spidsen af
containerskibets stavn.
Benytter 4 fridage på at få set lidt fugle i Østvendsyssel og har slået mig ned på Hals Strand Camping (Lagunen). Ankommet over middag tog jeg ind til Hals for at handle ind og brugte nogle minutter på havnen for at se efter Kongeederfuglen.

Et stort containerskib dukkede op inde i Limfjorden og var på vej ud mod Kattegat. Jeg regnede med at det ville få ederfuglene til at søge ud af fjorden og fik hurtigt gjort kameraet klart. Få sekunder efter lettede flokke af fuglene og fløj ud mod Egense Hage. Som rosinen i pølseenden kom Kongeederfuglen sekunderet af to ederfugle. De vendte om ved Egense færgeleje og fløj tilbage til rastepladsen inde i fjorden.


Billederne er taget med en 300 mm linse fra Hals havn.
Ederfuglene fløj på modsatte side ved Egense.
Og så var der meget diset. Ikke optimale betingelser ;)





Et andet udsnit af det øverste billede. Croppet mere.
Egense færgeleje med Kongeederfuglen flyvende
forbi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar