lørdag den 21. juli 2012

Observationer 21. juli 2012

GERÅ - Skarv 40, Fiskehejre 3, Krikand 25, Gråand 18, Ederfugl 10, Toppet Skallesluger 3, Strandskade 22, Klyde 24, Hjejle 38, Strandhjejle 3, Vibe 190, Islandsk Ryle 12, Almindelig Ryle 400, Lille Kobbersneppe 13, Småspove 1, Storspove 19, Rødben 103, Hvidklire 140, Hættemåge 800, Sølvmåge 900, Sandterne 2, Splitterne 3, Havterne 10, Dværgterne 17, Gul Vipstjert 1, Bynkefugl 1, Tornsanger 2.


Sandterne. Jeg havde kameraet pakket ned, så jeg fik desværre ingen doku-fotos af fuglene ved Gerå. Fotoet af denne Sandterne er taget 7/3 2012 i Cambodia.

Kommentarer: Dagens utvivlsomme højdepunkt var 2 adulte Sandterner, som kom ind over p-ladsen fra nord og tog turen videre mod sydvest. Fuglene blev opdaget på kaldet, som jeg med det samme studsede over. Havde svært ved at lokalisere lydene, men fandt en Sandterne flyvende over p-pladsen øjeblikke efter. Uden kikkert så det ud som om der hang et par fødder bag halen, men i kikkerten var det tydeligt, at det bare var halen som gav det indtryk. Når man ser en mågefugl, som man kan være i tvivl om, er en måge eller terne pga formen og flugten, så er der gode chancer for det er en Sandterne - så sjældent man er i tvivl om artsgruppen på de her kanter ;-). Det fyldige forparti og kort, kraftigt sort næb (iøjenfaldende!), den lange sorte isse og de knap så spidse vinger, samt den mere mågeagtige flugt gjorde at jeg ikke var i tvivl om bestemmelse. Jo og det særprægede flugtkald skal heller ikke glemmes... Jeg så forøvrigt kun den ene, men kunne høre den anden. Valgte at fokusere udelukkende på den jeg fandt i luften.

17 Dværgterner kunne ses på een gang - de 10 rastede på en revle, mens resten fouragerede over vaden, hvor vandstanden var stigende.

Vadefugletallene er fra om eftermiddagen, hvor der var lavvande. Sandternerne blev set under et kort stop 19.35. Lavvande om eftermiddagen gør ofte, at man ikke kan optælle alle fugle fra et punkt (feks molen), da fuglene er mere spredte end ved højvande og en del står ude i varmedisen. Derfor er tallene minimumstal og feks. antallet af Klyder er nok et stykke under hvad der virkelig var i området.

Og så en ros til folk, som går tur på molen. De har ofte hunde med, men laaaang tid siden jeg har set løse hunde. Nu er de i snor. Bevisthed om naturen eller tilstedeværelsen af folk med kikkerter - jeg håber det er det første, som er årsagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar