lørdag den 16. april 2011

Observationer 16. april

Asaa - Skarv 30, Fiskehejre 1, Knopsvane 1, Kortnæbbet Gås 32, Grågås 17, Mørkbuget Knortegås 11, Lysbuget Knortegås 10, Gravand 60, Pibeand 2, Krikand 2, Gråand 12, Troldand 1, Ederfugl 30, Sortand 50, Hvinand 10, Toppet Skallesluger 72, Havørn 1 n, Rørhøg 2s +1n, Blå Kærhøg 1n, Spurvehøg 1, Musvåge 4, Fiskeørn 2n, Tårnfalk 2, Vandrefalk 1, Fasan 2, Strandskade 34, Klyde 5, Stor Præstekrave 1, Hjejle 32, Vibe 4, Lille Kobbersneppe 30, Storspove 4, Rødben 14, Hættemåge 800, Stormmåge 1100, Sildemåge 2, Sølvmåge 300, Svartbag 24, Splitterne 9, Ringdue 3, Sanglærke 12, Landsvale 2, Engpiber 16, Hvid Vipstjert 8, Rødhals 3, Solsort 4, Sangdrossel 21, Vindrossel 3, Gransanger 9, Broget Fluesnapper 1, Blåmejse 2, Musvit 6, Stor Tornskade 1, Råge 9, Sortkrage 1, Gråkrage 12, Stær 22, Bogfinke 6, Kvækerfinke 2, Grønirisk 5, Stillits 6, Grønsisken 2, Tornirisk 40, Gråsisken sp 50, Lille Gråsisken 2, Gulspurv 9, Rørspurv 3.


Kommentarer: Startede med at være en ret så grå og kedelig obs. dag uden noget som helst træk, men bl.a. lidt rovfugle reddede dagen.
Havørn. 16/4.
En ung havørn kom ret lavt over engene ved Krebsehavet og fløj nordover. Jeg var på daværende tidspunkt på vej ind mod byen, men nåede at få den med. Da jeg så ville køre videre kunne jeg se at alle mågerne var oppe syd for halvøen - det plejer at betyde rovfugl. Jeg vendte om og kørte tilbage til obspladsen nord for havnen og ventede på evt. en fiskeørn. Der dukkede nu ingen op, men en tårnfalk kunne ses nede ved mågerne. Åbenbart nok til at få dem på vingerne. Jeg kørte så ind mod Asaa igen, men så så en fugl med meget hvidt i vingen flyve over vejen og måtte så endnu engang vende om. Det vidste sig at være en god ide, for det var en Broget Fluesnapper, han, som satte sig i et træ tæt ved vejen. Tidligt må man sige! Obsdagen havde ellers foregået med bl.a. 2 fiskeørne, 3 Rørhøge og 1 Blå Kærhøg trækkende. 


Broget Fluesnapper, han. Foto taget igennem bilrude.
Vandrefalk sad det meste af tiden på en knold på vaden oppe mod Sørå. Stor Tornskade i et lille træ midt ude på engen øst for Krebsehavet var meget overraskende og bliver dermed også første fra Asaa. Den forsvandt ned til de sydligste træer på halvøen, hvor den sad i 5-10 minutter og forsvandt så helt. Mange sangdrosler rundt omkring!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar