mandag den 28. februar 2011

Observationer 28.februar

Asaa - Rødstrubet Lom 1, Knopsvane 2, Sangsvane 70, Gravand 7, Pibeand 2, Gråand 260, Ederfugl 50, Sortand 120, Hvinand 80, Havørn 1 2k, Spurvehøg 1, Musvåge 1, Strandskade 2, Isl. Rødben 4, Hættemåge 4, Stormmåge 110, Sølvmåge 240, Svartbag 30, Sanglærke 40, Musvit 2, Husskade 1, Gråkrage 55, Bogfinke 14, Kvækerfinke 4, Grønirisk 16, Bjergirisk 20, Gulspurv 12, Bomlærke 2.

Gerå - Sangsvane 3, Grågås 3, Gravand 82, Gråand 210, Ederfugl 10, Sortand 25, Hvinand 10, Vandrefalk 1 m, Stormmåge 12, Sølvmåge 300, Svartbag 14, Sanglærke 1, Gulspurv 30.

Ifølge Dof-basen er Havørnen den første fra Asaa. Jeg mener dog at den er set før, men Dof-basen indeholder jo heller ikke alle obs! Havørnen sad på isen nord for havnen og forsvandt senere, uden jeg så den flyve væk.

En af 30 gulspurve på p-pladsen, Gerå.

4 kommentarer:

  1. Hej Søren
    Herligt at du har både farve og s/h fotos på din blog, fortsæt endelig med det - det ser flot ud !
    DOFbasen mangler jo ganske mange obs, forhåbentlig er der nogle som på et tidspunkt gider at starte på indtastning af de NOK kartotekskort eller bare fra folks egne notesbøger i det mindste.
    Hilsen Brask

    SvarSlet
  2. Hej Henrik. Ja når alle obs er indtastet fra NOK, så bliver DOF-basen virkelig værdifuld. Jeg har selv været igang med gamle notesbøger, men mangler stadig en del. Tænk at vi engang sad med alle de kartotekskort :D Billeder på bloggen har ikke haft mange fugle som motiver ind til videre, men gråænder og sølvmåger gider jeg næsten ikke løfte kameraet for. Der skulle forhåbentlig komme flere fugle på når trækket starter og udvalget bliver større(og de kommer tættere på). Lægger lidt billeder fra en nylig overstået tur til Sydafrika ind, så det hele ikke går hen og bliver sort/hvidt og fuglefattigt.

    SvarSlet
  3. Hej Søren. Dét er netop dine s/h-fotos af aktuelle landskaber som gør din blog ekstra interessantat se, fuglefotos er der milliarder af efterhånden overalt, så for min skyld gerne s/h og fuglefattigt!
    Jeg har selv afprøvet at lave en blog som ikke bliver lavet mere ved lige p.t. da jeg går på et edb-jursus - så det kan hurtigt blive for meget PC.
    http://fotoinordjylland.blogspot.com/
    Se også:
    http://fugleiaalborg.blogspot.com/
    http://birdingnj.blogspot.com/
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
  4. Du har helt ret med de milliarder af fuglefotos. Jeg synes især at der er alt for mange "portrætter" - der må godt være landskab med i billederne. S/H egner sig til nogle slags billeder, men ikke alle. Så det bliver en blanding af både s/h og farve fremover. Hvor mange fuglefri motiver man endnu kan hente ud af besøg ved Asaa og Gerå ved jeg ikke. Det kommer jo nok til at knibe på et tidpunkt :D Har set dine interessante links og dem vil jeg da følge med i fremover. Blogs er en genial måde at sende nyheder ud om bl.a. lokaliteter, interesser og observatørens færden. Info samles og giver et bedre overblik, som feks Dof-basen og nok-rapporter ikke kan på samme måde. Jeg vil nyde min fridag på Østkysten i morgen tidlig, og håber på et godt træk inden vejrskiftet og arbejdet kalder onsdag.

    SvarSlet