søndag den 2. januar 2011

Havisen forsvandt og så kom hvinænderne tilbage

Tøvejr i nogle få dage tilsat rigelig med blæst fra vest, fik skubbet al havisen væk fra østkysten. Havet blev igen åbnet og det fik især hvinænder til at søge ind mod Asaa og Gerå igen. Over 500 kunne tælles langs kysten og sjovt nok blev der set mange småflokke af gamle hanner flyve sydover. Ingen hunner eller yngre fugle i de flokke. Til gengæld lå der mange hunner og ungfugle på havet, hvor de ivrigt fouragerede. En enkelt Lille skallesluger hun/ungfugl dykkede konstant nord for havnen. Den fra sidst i november? De er jo ikke så almindelige på de her kanter.
Endelig kunne en Dværgfalk ses fræse afsted sydover - jeg opdagede den på vestsiden af Krebsehavet.

Tøvejr de sidste dage, men stadig meget vinterligt! Gerå d. 2/1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar