mandag den 6. december 2010

Snespurve på molen


Vinterens tidlige strenghed ses ligesom ved Asaa også ved Gerå. Vaden er dækket af is og Strandgårdsvej noget svært passabel da den ikke ryddes for sne. Canadagæs og Sangsvaner ligger i de få våger som isen endnu ikke dækker, og som ved Asaa er der stadig mange Gråænder i området.



En Snespurve-flok holder til på molen, hvor de fornøjer sig med marehalmens frø. Spor i sneen viser at de har været der i et stykke tid - der er fyldt med små aftryk. Andre spor viser, at ræven har taget en runde på molen og en rovfugl, sikkert Tårnfalk, har slået en mus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar