lørdag den 18. januar 2014

En måget måge og en der nok bare skulle vise sig

Kameraet indstillet med al for høj iso, så kvaliteten ringe.
Fra denne formiddag kom en ung sølvmåge flyvende oppe fra universitets-området i Aarhus midtby med denne fisk (hornfisk?) i næbbet. Den fløj rundt over taget på Nørrebrogades gamle skole uden at lande. På skolen sidder fast et sølvmågepar året rundt. De yngler her og har gjort det de seneste ca. 8 år. Måske var det en unge fra sidste kuld, som lige skulle vise mor og far "at den godt kunne", hvad angår at finde føde. Det virkede i hvert fald underligt, at den ikke slog sig ned og spiste fisken. Den må have taget en større tur ind over byen, for det er nok ikke mange hornfisk den finder i universitetssøen!
Opdateret: Fra i dag tirsdag 21/1 fandt jeg 2 hornfisk med 20 meters afstand i Risskov skoven! Måske en måge har droppet dem der, eller en hund. Men mystisk hvorfor man lige pludselig ser Hornfisk inde over byen!

For nogle få dage siden sad denne Stormmåge på en af markerne lige nord for Voerså. Godt sølet ind i noget olielignende.

søndag den 12. januar 2014

Midvinter optælling af vandfugle

Denne weekend bliver der talt vandfugle over hele Europa, og jeg valgte at deltage ved at tælle op ved Gerå. Væsentlig færre Canadagæs og Sangsvaner end i starten af december, men stadig pænt mange. Snakkede med færgemanden på Hals-Egense under overfarten til Hals, og han havde bemærket de mange gæs og svaner, når han kørte på arbejde om morgenen fra Sæby, hvor han boede. De fløj fra overnatningen og ind over Østkystvejen. Vi fik også en snak om de mange Ederfugle, som ligger i Limfjorden lige nu. Han havde ikke set Kongeederfuglen i år, men der er stadig en mulighed for den dukker op. 
Overnatningstrækket foregik senere end de seneste gange for Canadagæssenes vedkommende. Måske var det nødvendigt for dem at blive længere på fourageringspladserne, med den kulde som i dag er kommet ned over Vendsyssel. 

Her er lidt flere fotos af bl.a. overnatstrækkende Canadagæs og Sangsvaner - set på lidt andre måder...











søndag den 22. december 2013

Vintermangel: Sneugle og Ismåge fløjet forkert

Med temperaturer nærmende sig de 10 grader, er den hvide jul forlængst aflyst og selv med 60x forstørrelse i teleskopet, kan man ikke så meget som skimte vinterlignende tilstande. Ud over altså de to sjældne fugle, som de sidste dage har opholdt sig i Hanstholm: Sneugle og Ismåge. Begge arter som har arktiske yngleområder, og især for Ismågens vedkommende, sjældne så langt mod syd. Navnene antyder deres oprindelsessted - de polare områder - og på den måde tilføjer de en smule vinterstemning i en blæsende, regnfuld og lun vinter. Billederne er fra Hanstholm i dag 22/12.

Hvidvinget Måge






Ismåge et par kilometre syd for Hanstholm 
- en lille eftermiddags udflugt




Ung Sule i havnen

Gråmåge

Spættet Sæl

Alt-for-langt-væk-Sneugle

søndag den 15. december 2013

Ny optælling af gæs og svaner

Odderspor Geråen, Melholt Plantage.
En opklaring ved middagstid forvandlede en grå og regnfuld formiddag til solskin og glimrende vejr. Temperaturen viste 7 grader! Det mindede lidt om forår. 200 stære i en flok understregede den fornemmelse. Ellers var dagens besøg ved først Asaa og dernæst Gerå, endnu en tur for at tælle de mange svaner og gæs i området. Inden jeg nåede så langt, var jeg en smut omkring Melholt plantage, og fandt ved Geråen spor efter odder (foto). Slog inden om Asaa og talt den flok Lysbugede Knortegæs som rastede nord for havn. Gad vide om det er samme "klan" som raster i området vinter efter vinter. Størrelsen på flokken er, med mindre udsving, den samme fra år til år. En fløjlsand lå i havneindsejlingen, men ellers ikke andet at berette derfra.
Sangsvane, Gerå
Langs Gerå Engvej rastede en større flok Canadagæs sammen med Grågæs og Kortnæbbede gæs. En gammel Vandrefalk sad på en pæl i nærheden og pussede fjerdragten, som så noget pjusket og våd ud. Måske efter en nylig jagt, hvor den er havnet i vandet? 
En flok på 34 Snespurve flyttede sig jævnligt rundt ude på molen og sandbankerne. Ofte man ser dem der i vinterhalvåret.
Snespurve
Knap 1000 Canadagæs rastede allerede på vaden da jeg ankom, så overnatningstrækket var noget mindre end de forgående to optællinger. Sangsvanerne var også færre end sidst, men mere bemærkelsesværdigt var det, at de først begyndte overnatningstrækket(ankomsten) kl. 16.10. 
En Rørdrum var helt afgjort dagens overraskelse. Den fløj over marken lige øst for sommerhusområdet. Kom fra syd og efter at have passeret strandgårdsvej, slog den over i glideflugt med kurs mod åen. Kunne måske være en af Rørdrummerne fra Lagunen ved Hou? Første gang jeg ser Rørdrum her.



Snespurve

Canadagæs

Canadagæs

Canadagæs 

Stære flyver til overnatning

Sangsvaner


tirsdag den 10. december 2013

Rekordforekomst af Sangsvaner og Canadagæs


Sangsvaner i skumringen på en meget diset dag.
Lige for tiden benytter et rekordstort antal Canadagæs og Sangsvaner vaden ved Gerå til overnatningsplads. Op mod knap 3800 Canadagæs og 2600 Sangsvaner kan hver eftermiddag ses flyve ind fra fourageringsmarkerne i Vendsyssel til de mere trygge vande ved havet. Fri fra rovdyr og mennesker.

Canadagæssene begynder at ankomme lige over middag i småflokke og kulminerer en times tid før den tidlige solnedgang med flokke på over 100 individer. Deres ankomst til vaden er afsluttet før kl 16. Anderledes er det med Sangsvanerne. De begynder deres flyvning mod rastepladsen senere på eftermiddagen og kulminerer først fra kl. 16. Trækket foregår for en stor del i skumringen. Hvor lang tid man kan se de mange gæs og svaner afhænger nok af både vejr og fourageringsmuligheder, men i januar i år var der ligeledes mange Canadagæs ved Gerå, så måske forsvinder de først efter nytår.



En lille - hurtigt redigeret - video fra overnatningspladsen:


onsdag den 27. november 2013

Zambia og Malawi tur i november 13


Hjemkommet fra 23 dages rejse til Zambia og Malawi med afstikkere til Dubai og Zimbabwe, er her lidt billeder fra rejsen. Det blev ikke en decideret fugletur, selv om områderne er virkelig spændende på fuglefronten, men lidt kiggeri blev der dog alligevel til. Livingstone Turaco og African Skimmer var nogle af de mere interessante arter(ingen fotos!).


Plettet Hyæne i South Luangwa National-parken, Zambia. 
Den var drægtig.

African Paradise-flycatcher, Forest Inn - Great North Road, 
Zambia

African Pygmy Kingfisher lever på tørt land, i det her
 tilfælde en træbevokset camp. Forest Inn.

Wattled Crane er ikke helt almindelige og det her var de
eneste vi så. Billederne blev taget igennem ruden på bilen, 
da vi var angrebet af Tsetse-fluer, som sad og ventede udenfor
 på bilen på, at vi rullede vinduerne ned! Kasanka NP, Zambia

En del af de 1.500.000 fruit bats, som lettede for at flyve ud i natten. 
10 mio ville vi kunne se i området, hvis vi ankom et par uger senere.
De kommer fra Congo og spiser al frugt i området, 
før de flyver videre mod nye jagtmarker (efter ca. 5-6 uger). 
Kasanka NP, Zambia

Vores lejede 4-hjulstrækker i Kasanka med teltet på taget.

Den sjældent benyttede "05-route" ned igennem South Luangwa NP. 
Vi var advaret mod at tage den, da den er vanskelig at køre. 
Havde dog ingen problemer med den, men rigtig mange 
tsetsefluer undervejs.

Pearlspotted Owlet, South Luangwa.

Vores ellers udmærkede guide på en natsafari mente det her var 
en slangeørn. Lille Skrigeørn, South Luangwa.

Whitebacked Vulture på nylig død kafferbøffel.

African Fisheagle, South Luangwa

Leopard, South Luangwa

Håber den ser sig for!

Vortesvin.

Fiskere, Malawi Søen, Malawi ved Nhkortakorta

Thornicraft Giraf, en underart som kun lever i den østlige Zambia.

Victoria Vandfaldet, Zimbabwe

Verdens højeste bygning set igennem en snavset rude ved 
metroen, Dubai

Akvarie i Dubai Mall. Man kunne købe dykkerpakker til akvariet!