mandag den 30. maj 2011

Status på ynglefugleoptællingerne

I dag startede jeg igen op på registreringen af ynglefuglene mellem Melholt og Stensnæs efter at optællingen for ca 10 dage siden viste, at der ikke var kommet gang i bl.a. ternerne. Pausen bar frugt. Havterner ligger på rede både ved Gerå og Asaa - fik registreret et antal reder syd for Gerå mole i dag, men et hastigt stigende tidevand gjorde, at jeg ikke kunne nå alle sandbanker.
Krebsehavet har ikke mange ynglende vadefugle. Ræv er sikkert en af årsagerne.


Og netop vandstanden ser ud til at være til ternernes fordel. Sidste tælling viste, at ræv og mink har kunnet gå ud på bankerne nord for Asaa efter en periode med næsten tørlagt vade. De sidste par uger har der derimod blæst en hård vind fra vest og skubbet vand ind i Kattegat, så vandstanden selv ved lavvande har været høj og har isoleret sandbankerne. Dermed også afholdt rovdyrene i at kunne nå derud. For de er der stadig. I dag blev en ræv set fouragerende lige syd for Asaa på strandengene kl. 9, så mon ikke tendensen med ringe ynglesucces for Rødben og Viber, som det blev set nord for havnen, også holder stik syd for? Det område er ikke optalt endnu.

Jeg fik taget området fra Gerå mole og til ud for Hou Skov, og især en stor strandeng med græssende heste havde vadefugle. Et par klyder var meget aktive for at holde stort set alt hvad der bevægede sig væk fra strandengen og grunden til det, fik jeg også svar på. De havde to store unger, som fulgte den ene forældre fugl, som iøvrigt havde sit hyr med at holde en aggressiv Vibe væk. Ellers lå min. 3 Klyder på rede på en sandbanke og to klyder varslede ivrigt. Klyderne, som har vist tegn på koloni lige syd for Asaa havn, ser derimod ud til at være opgivet.
Rødben ser ud til at være mere aktive ynglende syd for molen end de var nord for Asaa havn. Måske er den højere vegetation pt forklaringen til større succes?
Engrylen - som tidligere havde en lille bestand på denne strækning, fandt jeg ikke. Lokaliteten ligner eller sig selv fra tidligere, men der er nok efterhånden tyndet så meget ud i bestanden, at de sandsynligvis er gone forever.
Engpiber bliver registreret lige som også Gul Vipstjert og hvad der ellers kan være langs kysten.

Observationer 30. maj

 
Kærsanger. Asaa Havn 30/5 2011.
Asaa - Rødstrubet Lom 3, Sule 2, Skarv 45, Fiskehejre 2, Knopsvane 3, Gravand 27, Gråand 3, Ederfugl 57, Fløjlsand 22, Toppet Skallesluger 4, Rørhøg 1, Musvåge 2, Tårnfalk 3, Fasan 1, Strandskade 10, Klyde 4, Stor Præstekrave 1, Strandhjejle 6, Vibe 8, Lille Kobbersneppe 22, Storspove 3, Sortklire 1, Rødben 27, Hættemåge 42, Splitterne 6, Havterne 13, Dværgterne 9, Ringdue 9, Mursejler 5, Digesvale 2, Landsvale 9, Bysvale 5, Engpiber 8, Gul Vipstjert 1, Hvid Vipstjert 2, Kærsanger 1, Tornsanger 14, Havesanger 1, Munk 2, Gransanger 1, Løvsanger 1, Blåmejse 1, Musvit 2, Stær 40, Bogfinke 3, Stillits 2, Tornirisk 8, Gulspurv 2, Rørspurv 2, Ræv 1, Spættet Sæl 1.

Kommentarer: Ser ud til at der er ved at komme gang i ternerne på sandbankerne nord for havnen. Dværg- og Havternene kunne ses deroppe og var på vingerne når gråkragerne passerede. Kærsangeren havde overtaget Rørsangerens plads ved Asaa-ås udløb lige vest for havnen og kunne stadig høres køre derudaf da jeg forlod Asaa kl. 9.




Gerå - Grågås 2, Ederfugl 100, Toppet Skallesluger 6, Tårnfalk 1, Klyde 8, Stor Præstekrave 48, Strandhjejle 23, Sandløber 550, Almindelig Ryle 40, Kærløber 1, Lille Kobbersneppe 30, Mudderklire 1, Havterne 13, Gøg 1, Gul Vipstjert 3, Bomlærke 2.

Kommentarer: Jeg var primært i Gerå for at tage hul på ynglefugletællingerne i området og fik taget det meste af engene syd for molen og enkelte af sandbankerne. Ynglefuglestatus kommer i et andet indlæg senere!
En fin Kærløber kunne ses sammen med en Stor Præstekrave. Da jeg var færdig med tællingerne kom en større flok vadefugle med Sandløber som dominerende art. Jeg skimmede den hurtigt igennem for flere Kærløbere i håndkikkerten, men måtte haste videre da dagen i dag blev sæsonstart for min græspollenallergi - våde øjne gør det svært at finde kærløbere :D

En sandløber...

...slår i mine øjne ikke en kær løber! 









onsdag den 25. maj 2011

Observationer 25. maj

Asaa - Sule 5, Skarv 15, Fiskehejre 1, Knopsvane 2, Gravand 20, Gråand 2, Troldand 1, Ederfugl 18, Lærkefalk 1, Agerhøne 2, Strandskade 8, Klyde 16, Stor Præstekrave 5, Strandhjejle 24, Islandsk Ryle 24, Temmincks Ryle 3,  Almindelig Ryle 300, Lille Kobbersneppe 76, Storspove 3, Rødben 5, Hvidklire 7, Mudderklire 2, Splitterne 2, Havterne 15, Dværgterne 2, Sanglærke 2, Digesvale 1, Bysvale 2, Engpiber 4, Tornsanger 5, Gransanger 1, Husskade 2, Tornirisk 4, Gulspurv 1.

Kommentarer: Aftenobs i hård vind! Lærkefalken kom kæmpende lavt og op mod vinden fra havnen og fløj ned mod toiletterne ved Krebsehavet - drejede af 15-20 m fra hvor jeg stod, og forsatte ud over Krebsehavet. Agerhønsene var et par, som gemte sig i græsset på p-pladsen v Krebsehavet. De bliver de første her i år. Temmincksryler er kun set få gange før ved Asaa og naturligvis kunne de ses fouragere i Krebsehavet.

tirsdag den 24. maj 2011

Observationer 23. maj

Asaa - Knopsvane 2, Ederfugl 10, Musvåge 2, Fjeldvåge 1, Tårnfalk 1, Klyde 34, Sandløber 2, Almindelig Ryle 10, Lille Kobbersneppe 1, Mudderklire 2, Havterne 10, Dværgterne 3, Mursejler 3, Bysvale 2, Hvid Vipstjert 1, Gærdesanger 1, Tornsanger 10, Munk 1.

Kommentarer: Fire vinger på en overflyvende Mursejler, viste sig at være en parring i luften. Join the Mile High Club? 

Observationer 21. maj

Asaa - Skarv 15, Fiskehejre 2, Knopsvane 2, Mørkbuget Knortegås 1, Gravand 47, Gråand 2, Ederfugl 7, Toppet Skallesluger 9, Fasan 3, Strandskade 6, Klyde 4, Stor Præstekrave 4, Hjejle 2, Strandhjejle 27, Vibe 12, Almindelig Ryle 1, Storspove 7, Rødben 7, Mudderklire 3, Dværgmåge 5, Splitterne 6, Havterne 5, Dværgterne 6, Ringdue 8, Gøg 1, Mursejler 1, Digesvale 1, Skovpiber 2, Engpiber 7, Gul Vipstjert 5, Stenpikker 3, Rørsanger 2, Gærdesanger 1, Tornsanger 16, Ravn 1, Bogfinke 3, Rørspurv 4.

Kommentarer: Ynglefugleoptælling nord for havnen - se længere nede. Dværgmågerne bestod af en gammel fugl og fire 2k fugle. De fløj langs strandkanten mod syd og blev set senere ved Gerå af Hac.


Gerå - Toppet Skallesluger 8, Sandløber 600, Almindelig Ryle 100, Lille Kobbersneppe 400, Stenvender 1, Gul Vipstjert 1.

Kommentarer: Den gamle sang om varmedis og dårligt lys samt højvande gjorde det nærmest umuligt at spotte kærløberne, som blev set tidligere på dagen. Pæne tal af kobbersnepper og sandløbere, som rastede på sandrevlerne og fik følgeskab af artsfæller, som kom ned fra sandbankerne lige syd for Asaa.

YNGLEFUGLE 2011

Gul vipstjert er en af de arter
som kortlægges
Jeg er igang med ynglefugleoptælling på strandengene, markerne og sandrevlerne langs østkysten. Regner med at få taget strækningen Melholt til Stensnæs de næste uger og er begyndt med området nord for Asaa. Ternerne er ikke gået igang med at etablere kolonier (21/5),og dem vil jeg gerne have med i optællingen, så jeg venter lige ca 10 dage, før jeg går videre. Men med "prøve"-arealet nord for havnen kan jeg se, at kystfuglene har hårde vilkår med prædation fra krager, ræv og mink. Adskillige fodspor på sandrevlerne viser tilstedeværelsen af rovdyrene, så det er spørgsmålet om ternene og vadefuglene overhovedet kan få ynglesucces. Vaden ud til bankerne er næsten tørlagte ved lavvande, så der er frit spil for feks. ræv. Til gengæld ser det ud til at der er etableret en klyde-koloni på sandbankerne syd for Asaa havn. Med ca. 30-34 individer og min. 8 rugende(?)klyder, må de have bedre muligheder dér, da sandbankerne for det meste er omgivet af vand og vaden tørlægges ikke helt. Men den koloni bliver også tjekket.

Vis Ynglefugle 2011 på et større kort

Kortet viser kortlagte fugle på et område nord for Asaa. Zoom ind på kortet - så virker det mindre rodet og det er også en god idé at åbne det store kort, hvor der er yderligere kommentarer til registreringerne. Det kan tage lidt tid at hente hele kortet ind, så hav tålmodighed...

torsdag den 19. maj 2011

Observationer 16. maj

Asaa - Tårnfalk 1, Klyde 31, Lille Præstekrave 3, Strandhjejle 1, Lille Kobbersneppe 170, Hvidklire 1, Mudderklire 5, Splitterne 6, Gul Vipstjert 1, Hvid Vipstjert 4, Rødstjert 1, Sortstrubet Bynkefugl 1, Stenpikker 3, Gærdesanger 3, Tornsanger 17, Havesanger 2, Munk 2, Skovsanger 1, Gransanger 4, Løvsanger 5, Tornirisk 13, Rørspurv 3.

Kommentarer: Tog afsted fra Århus kl. 3 for at kunne være ved Aså tidligst muligt for at tjekke for den Hvidskæggede Sanger. Den var der ikke - der var sket en stor udskiftning i de rastende småfugle fra dagen før, så den var nok røget videre. Hvis det altså ikke bare var en Tornsanger! Kobbersnepperne dukkede op da det ellers ret høje højvande begyndte at trække sig tilbage. Tre små præstekraver er sjældne på denne del af Østkysten. En Sortstrubet Bynkefugl af den europæiske race blev godt og grundig jaget rundt med af gulspurve og tornsangere ved Krebsehavets p-plads. Ny Asaa art. En Skovsanger blev hørt og set meget fint i skoven under eftersøgningen af den Hvidskæggede. 
Ellers kun løseligt optalt.

Observationer 15. maj

Asaa - Skarv 7, Gravand 2, Toppet Skallesluger 2, Strandskade 6, Strandhjejle 33, Vibe 6, Islandsk Ryle 23, Almindelig Ryle 10, Lille Kobbersneppe 34, Småspove 1, Rødben 3, Hvidklire 4, Hættemåge 31, Splitterne 5, Fjordterne 1, Ringdue 2, Tyrkerdue 1, Sanglærke 2, Landsvale 6, Engpiber 4, Hvid Vipstjert 4, Stenpikker 3, Hvidskægget Sanger 0, Gærdesanger 4, Tornsanger 10, Havesanger 4, Munk 3, Gransanger 3, Løvsanger 2, Grå Fluesnapper 4, Blåmejse 2, Musvit 4, Husskade 2, Allike 11, Gråkrage 2, Stær 28, Grønirisk 10, Tornirisk 5, Bomlærke 1.

Våd Hvidskægget Sanger i rette element. Mytilini.
Kommentarer: Vandet stod højt det meste af tiden, så revlerne var overskyllet. En mulig Hvidskægget sanger blev hørt syngene men ikke set i krattet nær det store anker. Fire Grå Fluesnappere i poplerne på den nordlige side af Havnegade er pænt mange. De var væk dagen efter.

mandag den 16. maj 2011

Sortstrubet Bynkefugl

Eftersøgningen af den mulige Hvidskæggede Sanger i går fik mig til at tage endnu en tur nordpå
til Asaa. EFter lang tids søgen kunne jeg konstatere, at fuglen fra i går ikke var i området. Der var sket en udskiftning i de rastende småfugle i løbet af natten - bla ingen grå fluesnappere eller gulbug tilbage, mens skovsanger var ny på stedet. Så den hvidskæggede kandidat var nok trukket videre. Ærgeligt.

Skulle til at køre hjem igen, da jeg får øje på en Sortstrubet Bynkefugl ved Krebsehavet. Den virker meget hvidlig på bryst og bug og dermed kontrastrig ift vingerne, har lille afkranset ferskenfarvet hagesmæk. Den flyver meget omkring, jagtet af tornsangere, gulspurve og folk som lufter hunde, og jeg halser efter for at se den bedre. Får taget nogle halvdårlige billeder, men mener ud fra dem og det jeg har set, at det er den sibiriske race af S.Bynkefugl. Skriver til HaC at den Hvidskæggede var væk, men at der nu var en Sib. Sortstrubet Bynk. Kort tid efter ringer RSN og han kommer til undsætning med hans far og får set kræet. Hans større erfaring med racerne af S. Bynke fortæller ham, at det er almindelig Sortstrubet - godt nok med minimalt farvet øvre bryst. Efter at have tjekket billeder på nettet kan jeg kun give ham ret.



Billedkvalitet ikke noget at råbe hurra for!