søndag den 29. juli 2012

Observationer 29. juli 2012

ASAA - Fiskehejre 2, Knopsvane 1, Grågås 8, Vibe 70, Krumnæbbet Ryle 1, Lille Kobbersneppe 6, Hvidklire 7, Mudderklire 1, Splitterne 2, Tornirisk 4, Spættet Sæl 1.

Kommentarer: Meget høj vandstand. Sælen fouragerede udenfor havnen. 

GERÅ - Fiskehejre 3, Gravand 8, Gråand 60, Ederfugl 60, Toppet Skallesluger 6, Spurvehøg 1, Tårnfalk 2, Vandrefalk 0, Strandskade 62, Stor Præstekrave 6, Hjejle 400, Strandhjejle 19, Vibe 900, Islandsk Ryle 48, Krumnæbbet Ryle 3, Almindelig Ryle 1150, Lille Kobbersneppe 147, Småspove 3, Storspove 3, Rødben 98, Hvidklire 165, Mudderklire 3, Splitterne 2, Havterne 4, Gul Vipstjert 3, Stær 400, Bomlærke 2.

Kommentarer: Også meget høj vandstand ved Gerå, hvilket ikke nødvendigvis er en ulempe. Så står vadefuglene mest på revlerne og de langbenede Hvidklirer mere samlet tæt på åens udløb, så de er lettere at tælle. Et eller andet fik alle fuglene på vingerne - først nord for åen, dernæst fuglene på revlerne og til sidst blev viber og hjejler jaget på vingerne inde på en høstet mark syd for molen. Kan næsten kun være en Vandrefalk, som desværre ikke blev fundet i virvaret af tusindvis af måger og vadefugle. Tiltræk af især Almindelige Ryler og Lille Kobbersneppe. Enkelte forsatte sydover, men de fleste satte sig på revlerne syd for molen. 

lørdag den 21. juli 2012

Observationer 21. juli 2012

GERÅ - Skarv 40, Fiskehejre 3, Krikand 25, Gråand 18, Ederfugl 10, Toppet Skallesluger 3, Strandskade 22, Klyde 24, Hjejle 38, Strandhjejle 3, Vibe 190, Islandsk Ryle 12, Almindelig Ryle 400, Lille Kobbersneppe 13, Småspove 1, Storspove 19, Rødben 103, Hvidklire 140, Hættemåge 800, Sølvmåge 900, Sandterne 2, Splitterne 3, Havterne 10, Dværgterne 17, Gul Vipstjert 1, Bynkefugl 1, Tornsanger 2.


Sandterne. Jeg havde kameraet pakket ned, så jeg fik desværre ingen doku-fotos af fuglene ved Gerå. Fotoet af denne Sandterne er taget 7/3 2012 i Cambodia.

Kommentarer: Dagens utvivlsomme højdepunkt var 2 adulte Sandterner, som kom ind over p-ladsen fra nord og tog turen videre mod sydvest. Fuglene blev opdaget på kaldet, som jeg med det samme studsede over. Havde svært ved at lokalisere lydene, men fandt en Sandterne flyvende over p-pladsen øjeblikke efter. Uden kikkert så det ud som om der hang et par fødder bag halen, men i kikkerten var det tydeligt, at det bare var halen som gav det indtryk. Når man ser en mågefugl, som man kan være i tvivl om, er en måge eller terne pga formen og flugten, så er der gode chancer for det er en Sandterne - så sjældent man er i tvivl om artsgruppen på de her kanter ;-). Det fyldige forparti og kort, kraftigt sort næb (iøjenfaldende!), den lange sorte isse og de knap så spidse vinger, samt den mere mågeagtige flugt gjorde at jeg ikke var i tvivl om bestemmelse. Jo og det særprægede flugtkald skal heller ikke glemmes... Jeg så forøvrigt kun den ene, men kunne høre den anden. Valgte at fokusere udelukkende på den jeg fandt i luften.

17 Dværgterner kunne ses på een gang - de 10 rastede på en revle, mens resten fouragerede over vaden, hvor vandstanden var stigende.

Vadefugletallene er fra om eftermiddagen, hvor der var lavvande. Sandternerne blev set under et kort stop 19.35. Lavvande om eftermiddagen gør ofte, at man ikke kan optælle alle fugle fra et punkt (feks molen), da fuglene er mere spredte end ved højvande og en del står ude i varmedisen. Derfor er tallene minimumstal og feks. antallet af Klyder er nok et stykke under hvad der virkelig var i området.

Og så en ros til folk, som går tur på molen. De har ofte hunde med, men laaaang tid siden jeg har set løse hunde. Nu er de i snor. Bevisthed om naturen eller tilstedeværelsen af folk med kikkerter - jeg håber det er det første, som er årsagen.

onsdag den 18. juli 2012

Observationer 18. juli 2012

ASAA - Mudderklire 3, Splitterne 8.

Kommentarer: Kort stop. Højvande.

GERÅ - Sule 1, Skarv 27, Fiskehejre 3, Grågås 7, Gravand 23, Gråand 15, Toppet Skallesluger 1, Musvåge 1, Tårnfalk 1, Vagtel 1, Strandskade 41, Klyde 84, Stor Præstekrave 3, Hjejle 60, Strandhjejle 5, Vibe 170, Islandsk Ryle 6, Sandløber 1, Dværgryle 1, Krumnæbbet Ryle 5, Almindelig Ryle 500, Lille Kobbersneppe 12, Småspove 1, Storspove 19, Sortklire 1, Rødben 60, Hvidklire 76, Splitterne 2, Havterne 15, Dværgterne 3, Sanglærke 10, Digesvale 4, Landsvale 30. Engpiber 11, Gul Vipstjert 2, Tornsanger 2, Stær 110, Rørspurv 1.

Kommentarer: Dejligt med de mange vadefugle. Ærgeligt med varmeflimmer, som ikke gjorde det let at hive en kærløber ud af ryleflokkene. Vagtel hørt synge enkelte gange ved p-pladsen. Klyderne blev optalt med ca. 1 times mellemrum og begge gange fik jeg samme resultat. Sandløberen var ikke i fuld sommerdragt. Et nyt hold Hvidklirer er ankommet efter den store afgang for 3 dage siden, men antallet noget lavere lige nu. Dværgternerne fouragerede flittigt både syd og nord for molen.


Talte med en ældre lokal kvinde, som var ude for at lede efter rav. Hun lagde mærke til de mange fugle på vaden, men ærgrede sig over ikke at vide hvilke arter det var. Skal der ikke fugletavler op ved Gerå? Hun har også lagt mærke til, at der er begyndt at komme mange fuglekiggere ved Gerå, hvilket jeg kun kunne give hende ret i. Derimod mente hun, at revlerne var kommet tættere på land de sidste 20 år. Samme oplevelse har jeg ikke. Mener de ligger der, de altid har gjort, selv om udformningen ændrer sig løbende. Glædeligt at dem man møder ved molen har fundet ud af, at der faktisk er et interessant fugleliv ved Gerå. Modsat tidligere tider, hvor dem man mødte bare ville skyde hele skidtet! Båtnakkerne er blevet færre :)

søndag den 15. juli 2012

Observationer 15. juli 2012

ASAA - Ederfugl 6, Småspove 1, Hvidklire 2, Havterne 8, Fiskehejre 1.

Kommentarer: Aftensmaden blev indtaget på havnen og ovenstående blev set undervejs i måltidet.

GERÅ - Skarv 20, Fiskehejre 1, Grågås 1, Gravand 30, Krikand 10, Gråand 60, Fløjlsand 5, Rørhøg 1, Tårnfalk 1, Strandskade 18, Klyde 120, Stor Præstekrave 1, Hjejle 4, Strandhjejle 2, Vibe 57, Islandsk Ryle 1 Krumnæbbet Ryle 7, Almindelig Ryle 200, Lille Kobbersneppe 21, Småspove 3, Storspove 6, Sortklire 2, Rødben 73, Hvidklire 258, Tinksmed 1, Mudderklire 7, Dværgmåge 2, Splitterne 47, Havterne 9, Gøg 1, Tornsanger 2, Stær 130.

Kommentarer: Det blæste pænt meget og vandstanden var ret høj. Vadefuglene gik helt inden ved udmundingen af åen til vaden og lettede snart i store flokke for at flyve til rast på engene syd for molen. Nogle trak videre. Godt med Hvidklirer og enkelte ungfugle imellem. Dværgmågerne kom i det flotteste lys langs engkanten og ligeledes var Splitternene også næsten helt inde ved land - de kom i småflokke og fløj målrettet syd.

mandag den 9. juli 2012

Observationer 8. juli 2012

ASAA - Agerhøne 1, Almindelig Ryle 25, Lille Kobbersneppe 2, Småspove 9, Storspove 2, Dværgterne 1.

Kommentarer: Fik lige obset lidt nord for havnen før solen gik ned. Højvandet var undervejs, og der stod kun få vadefugle nord for havnen. To Lille Kobbersnepper i højrøde sommerdragter trak syd og en Dværgterne fouragerede ivrigt. De er endelig kommet til området, men mon ikke det drejer sig om ynglefugle som har opgivet ynglen andre steder? Intet tyder på de yngler i år hverken ved Gerå eller Asaa - har dog ikke tjekket revlen lige syd for Asaa havn, og her ynglede de sidste år (eller gjorde forsøget). 

GERÅ - Fiskehejre 1, Krikand 60, Strandskade 24, Klyde 89, Stor Præstekrave 3, Strandhjejle 1, Vibe 30, Krumnæbbet Ryle 4, Almindelig Ryle 240, Storspove 1, Rødben 180, Hvidklire 210, Svaleklire 1, Sølvmåge 1500, Havterne 8, Dværgterne 4, Bynkefugl 1, Tornsanger 1, Rørspurv 1.

Kommentarer: Aftenen startede med obs ved Gerå. Kl. 20 er ikke så ideelt et obs.tidspunkt - hårde skygger og kontraster besværliggør bestemmelserne, men ok - det gik. Mange vadefugle fouragerende omkring udløbet. De virker til at have travlt med at komme sydpå. Lettede enkelte fugle fulgte flere hurtigt efter og trak syd. Men godt at se, at der vrimler med vadefugle efter et magert forår.
Sølvmågerne har indtaget revlerne som overnatningspladser. Engang var det Hættemåger i tusindtal som brugte vaden efter ynglesæsonen i de - dengang - store nordjyske kolonier. 
Dværgternene fouragerede sammen på et tidspunkt og godt at se dem tilbage ved Gerå!
Snakkede med en sommerhusejer fra Frederikshavn på molen, som var begyndt at interessere sig for fugle. Han så jævnligt Kongeørn i området og havde sidste år set en Fiskeørn sidde fast i et opskyllet net på en af de nordlige revler. En båd med to store knægte var kommet og havde fået Fiskeørnen fri og den fløj væk.


ÅKÆR (3 km udenfor Asaa mod Dronninglund) - Vagtel 4, Engsnarre 0.

Kommentarer: Prøvede med tidligt natlyt. Gav ikke de store resultater, men jeg tror på, at der sidder TONSvis af Vagtler i det flade kornlandskab langs østkysten. Okay så siger vi MANGE i stedet for - de vejer jo ingenting. Havde en Vagtel som sad langt ude i en mark og piftede. En anden fugl kunne høres flyvende rundt og kaldte i nogenlunde samme rytme, men ikke tonemæssigt. Lød meget "hæs" og ufærdig. Den svarede på den normalt-syngende Vagtels sang. En hun velsagtens?

torsdag den 21. juni 2012

Observationer 20. juni 2012

GERÅ - Gravand 300, Krikand 140, Toppet Skallesluger 11, Musvåge 1, Tårnfalk 1, Klyde 11, Islandsk Ryle 1, Almindelig Ryle 15, Sortklire 2, Rødben 63, Hvidklire 6, Splitterne 4, Gøg 1, Mursejler 40, Kærsanger 1.

Kommentarer: Så er efterårstrækket skudt igang. 2 Sortklirer i fuld sommerdragt stod ved åens udløb. Nu følger spoverne snart efter. 33 Rødben i een flok fløj op fra en eng. Noget skræmte dem, men jeg kunne ikke se hvad. Mågerne lettede også et par gange, som de gør når der er rovfugl i luften. Den ene gang var det en musvåge, men anden gang kunne jeg ikke finde jægeren.

tirsdag den 12. juni 2012

SODUKOS AFLØSER

Da jeg skrev sidste indlæg om guiden fra Bharatpur, satte jeg et billede på af en skrigeørn fra området. Jeg skulle sætte et navn på ørnen, men blev så i tvivl om det var en Stor Skrigeørn eller en Indisk Skrigeørn. Den var røget i notesbogen som Stor Skrigeørn, men nu er jeg i tvivl. "Steppeørn"-mundvigen til bag midten af øjet og 7. finger meget kort tyder bl.a. på Indisk Skrigeørn. Jeg har været ved at se andre ørnebilleder igennem fra Keoladeo Ghana og har nu lagt dem ud - så kan man fornøje sig med bestemme disse herlige ørne! (ps. beklager billedkvaliteten. Min 300 mm er en ældre model...)










søndag den 10. juni 2012

Guide i Keoladeo Nationalpark

Jeg møder ofte tur-guider, når jeg er ude i nationalparker og reservater i udlandet. Nogen er alle pengene værd og man får en god oplevelse i deres selskab. Ved andre kan man selv stå og fortælle, hvad man ser - for guiden er ikke helt trænet nok.
En af de gode guider finder man i Keoladeo Nationalpark ved Bharatpur, Indien. Baney Singh hedder han, og har været guide i denne fine park i mange år. Han skriver af og til mig og informerer om, hvordan det står til i Keoladeo. Nyeste er, at der d. 15. juni bliver lukket vand ind i parken fra Chambal floden - ellers er parkens vandstand meget lav, da monsunen kun giver lidt vand i denne del af Indien. De store kolonier af ynglende storke, skarver og hejrer er afhængige af en høj vandstand.

Han kender flere gode lokaliteter i Rajastan og Uttar Pradesh, og kan hyres både til dagsture og længerevarende ture. Mener jeg gav knap 100 kr for en hel dags guidning i 2011...

Kontakt: Baney Singh
baneyguideknp@yahoo.co.in
mobil: 0091 9414344149


Indisk Ørkenløber

Sort Dværghejre

Stor Skrigeørn (eller Indisk Skrigeørn? Hælder mest til det første)

fredag den 8. juni 2012


ASAA - Sule 1, Mørkbuget Knortegås 1, Gravand 16, Ederfugl 9.

Kommentarer: Første Sule i år! Havde en dragt jeg ikke synes at have set før. Vel en mellemting mellem 3K og 4K.

GERÅ - Skarv 30, Gravand 288, Krikand 151, Gråand 90, Ederfugl 16, Toppet Skallesluger 2, Rød Glente 1, Tårnfalk 1, Strandskade 11, Klyde 15, Stor Præstekrave 8, Strandhjejle 13, Vibe 2, Islandsk Ryle 21, Sandløber 4, Almindelig Ryle 36, Storspove 1, Rødben 5, Havterne 3, Gul Vipstjert 3, Hvid Vipstjert 4, Rødstjert 1, Stær 300.

Kommentarer: Pænt med ænder på vaden. Af de 151 Krikænder var kun 1 af hunkønnet. Nogenlunde samme fordeling var der med gråænderne og ederfuglene, mens gravænder havde en mere ligelig kønsfordeling. 
Den Røde Glente blev set fouragere over markerne lige nord for Gerå by. Der blev set glenter tidligere på foråret i samme område, så ideen om at der yngler et par i skoven mellem Asaa og Gerå har jeg ikke helt opgivet. 
De islandske ryler stod på revlen og fløj sydover efter et stykke tid. Et par havterner har rede på sandbanken lige syd for molens spids. Der har de haft reder så lang tid jeg kan huske og aldrig har de haft succes på dette befærdede sted. Jeg har altid tænkt menneskene på stranden som største trussel, men i dag var det to gråkrager, som prøvede at komme nær reden - blev jaget på porten af et par aggressive terner. Havde helt glemt kragerne som prædatorer... 

Obsene fra Asaa og Gerå blev gjort sidst på eftermiddagen. Der før og efter var jeg i Bolle Enge og Lyngdrup bæk. Den tidlige eftermiddagstur gav ikke ret meget - godt nok sang lidt kærsangere og nattergale i engene, og Lyngdrup havde 2 Lille Præstekraver. Aftenturen (afsluttet inden solnedgang) gav noget mere, specielt tidligt fouragerende Skovhornugler var en oplevelse. Obsene kan ses på Dofbasen.


Her lidt billeder af Skovhornuglen på jagt, ca. kl. 21.55. Den afleverede byttet i hegnet bag min bil (foto 1) og ses vende tilbage på jagt (nr 2 og 3).