tirsdag den 10. maj 2011

Mudderklirere!

Død mudderklire, Gerå 23/8 2010.
Jeg har de sidste dage indtastet gamle observationer i dof-basen og stødte der på et bemærkelsesværdig obs af mudderklirere, som jeg helt havde glemt. 81 d 1. september 1988 Asaa! Jeg havde talt op i dagene før og efter 1/9, men de dage bød ikke på mudder-tal i nærheden af de 81, så det var en flok på hastigt træk sydover. Førhen lavede vi skudtællinger når jagten gik ind 1. september og 1. oktober. Der blev plaffet løs overalt og fuglene fløj forvildet frem og tilbage over Asaa - det gav mange arter, da alt blev jaget op og betød så også, at dagene efter den første kunne være tomme for fugle. De fandt roligere steder, og det kan man ikke sige østkysten var i 80-erne. Nu med reservatstatusen er der meget mere ro på, selv om jeg hørte skud i dag ved Asaa. Men det kunne godt være inde i land de skød - var ikke til at høre.

5 kommentarer:

  1. Hej Søren - det er altså bare herligt at du er så hurtig til at opdatere din blog. Jeg har været meget træg med min blog, men nu har jeg da fået enkelte nye fotos på:
    http://fotoinordjylland.blogspot.com/
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
  2. PS - du må meget gerne kommentere min nye side SORTHØJ - AALBORG og bloggen generelt !

    SvarSlet
  3. Hej Henrik
    Ja jeg opdaterer hurtigst muligt efter jeg har været ude. Jeg bruger bloggen som en slags dagbog for at få overblik over obsene og for bedre at kunne huske hvad der er set. Det går efterhånden rimeligt hurtigt at taste ind og det kan gøres i samme ombæring med indtastningen til dofbasen. Jeg så Christians Ø gøre det på den måde, og jeg synes egentlig det var simpelt og letoverskueligt. Med farvekoderne kan jeg lave referencer til gamle obs og jeg synes generelt at der bliver samlet stort materiale ind rundt omkring, uden man bruger materialet, feks ved at sammenligne med tidligere. ROC gør det i Skagen, men ellers ser jeg det ikke, eller måske findes det uden jeg har kendskab til det.
    Jeg kommer jævnligt forbi din side, og har lagt en kommentar ind. Hilsener Søren

    SvarSlet
  4. Mener du ROC har en blog ? - eller er det hans kommentarer på DOfbasen m.m.
    Jeg har tilføjet oplysninger om Sorthøj med kort og luftfoto så det nu kan fornemmes hvilket område der jeg besøger og som jeg har tænkt mig at besøge med jævne mellemrum.
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
  5. Hej Søren
    Jeg har lige tilføjet nogle flere oplysninger om Sorthøj, så ved du og andre nu også lidt mere om Sorthøj.
    Henrik

    SvarSlet